Kennisbank

Hvor findes bæredygtighedsdata i installationsbranchen

Installationsbranchen arbejder ikke fra én lokation med én energimåler. Arbejdet udføres på projekter, hos kunder, med en vognpark der køre hele dagen, og med materiel der skifter fra entreprenør til entreprenør. Hvor en kontororganisation har en bygning og et par leverandører, har et installationsfirma en sum af små, spredte kilder: brændstofkvitteringer, leaseoversigter, timeregistreringer per projekt, indkøbsfakturaer for materiale, og underleverandører der kun i ringe grad holder styr på deres eget forbrug. Den største del af udledningen ligger ofte ikke i bygningen, men i bevægelsen mellem lokationer og i det materiale der bliver bearbejdet.

Det gør denne sektor anderledes end et miljø med en fast aktivbase. En fabrik har maskiner der står stille eller kører, med målere der registrerer noget. Et installationsfirma har mennesker der kører med varevogne til skiftende adresser, materiale der kommer ind via forskellige grossister, og projekter der bruger en anden kombination af underleverandører og leverandører fra opgave til opgave. Dataene findes, men er spredt over systemer der ikke er bygget til bæredygtighedsrapportering: planlægningssoftware, en leaseadministrator, bogholderiet, og en stak Excel-filer per afdeling.

Vognparken som den største blinde vinkel

For mange installationsfirmaer er vognparken den største post og samtidig den sværeste at spore. Brændstofkort giver totaler per kort, ikke per projekt eller per opgave. Leasingselskaber leverer oversigter i deres eget format, med andre enheder og andre afslutningsdatoer end resten af administrationen. Den der vil koble brændstofforbruget til et specifikt datapunkt i en rapport, skal først finde ud af hvilket system der er kildesandheden: leasingselskabet, tankkort-udbyderen, eller en manuel registrering som en planlægger holder styr på. Uden den fastlæggelse forbliver det uklart om et tal er korrekt, eller blot virker plausibelt.

Materiale og underleverandører: data uden for egen organisation

Et andet lag ligger uden for egen organisation. Installationsfirmaer arbejder med materiale fra grossister og med underleverandører der bruger egne folk og eget materiel. Den udledning der hænger på denne kæde, er dels materialebundet data der ligger hos leverandøren, og dels aktivitetsbundet data der ligger hos underleverandøren og ofte ikke bliver registreret struktureret nogen steder. Den der vil bruge disse tal, skal vide hvilken del af en projektrapportering der bygger på egne målinger, og hvilken del der bygger på et skøn eller en antagelse der engang blev lavet og aldrig efterprøvet siden. Andre sektorer har lignende udfordringer: i engroshandlen ligger en stor del af dataene hos leverandører og transportører, i fremstillingsindustrien netop i produktionsprocesser og maskindata, og i transportsektoren i rute- og brændstofdata der heller ikke som standard er opsat til rapportering.

Projektadministration versus afdelingsadministration

Et tredje lag opstår ud fra måden arbejdet er organiseret. Nogle tal hører til en afdeling: gas, elektricitet, affald på lokationen. Andre tal hører til et projekt: materialeforbrug, indlejede timer, transport til opgaven. Den der udarbejder en rapportering, skal vide på hvilket niveau hvert datapunkt bør blive indsamlet, og hvem i organisationen der er ansvarlig for at levere og kontrollere det. Uden denne tildeling bliver bæredygtighedsdata en samleopgave der hvert år udføres improviserende på ny, med varierende resultater der er svære at spore tilbage til hvad der faktisk er sket.

Først kilden, så systemet

Fælden er at anskaffe et rapporteringsværktøj før disse kilder og ejere er kortlagt. Et værktøj der genererer rapporter baseret på tal som ingen har kontrolleret, producerer pænere dokumenter på samme usikre grundlag. Før et system vælges, er det meningsfuldt at fastlægge for hvert datapunkt hvor det kommer fra, hvem der er ansvarlig for det, og hvilken regel der bestemmer om en værdi er troværdig. Det gælder for vognparken, for materialestrømme, for projektbundet forbrug, og for underleverandørers levering. Først når dette grundlag er på plads, har et værktøj noget at bygge på.

Data Readiness Scan fra csrdready.net kortlægger dette grundlag: et register af datapunkter, oprindelsen af hvert tal ned til kildesystemerne, hvem der er ejer, og hvilke kvalitetsregler der gælder. Ikke en rapport, ikke et udfyldt spørgeskema, men den underliggende struktur der går forud for det. Scanningen er under udvikling; den der er interesseret, kan tilmelde sig ventelisten.

Hvad dette betyder for resten af organisationen

Ordning af bæredygtighedsdata rammer sjældent kun rapporteringsfunktionen. Det rammer planlægning, indkøb, finansadministration og måden projektledere registrerer deres timer og materiale. Så snart det er klart hvilke data der findes hvor, og hvem der er ansvarlig for dem, opstår også et bedre billede af hvilken del af dette samlearbejde der forbliver manuelt, og hvilken del der kan automatiseres. FTE TO AI regner det igennem per opgave: arbejdsscanningen gennemgår trin for trin hvilken del af den administrative belastning, fra tankkort-oversigter til projektregistreringer, der kan overtages med AI, og hvilken del der forbliver menneskeligt arbejde. For et installationsfirma der lige er begyndt at ordne sine bæredygtighedsdata, er det et logisk næste skridt så snart kilderne og ejerne er klare.